Vaccinerov i Israel, forskeraktivisme og larm i nattelivet

Udestuen - A podcast by Udestuen Inc.

Turen går til Israel. I hver fald for statsminister Mette Frederiksen. Ingen ved rigtigt, hvad der kommer ud af det, men muligvis flere vacciner. GRUNDLOVSBRUD råber Venstre, men er kritikken reel eller risikerer blå blok at fremstå som en flok proces-hystader? Søren Villemoes har endnu engang begået en artikel om al det venstreradikale gak, der florerer inden for integrationsforskningen, og politikere fra DF til S kræver indgreb. Men risikerer kritikerne af politiseret forskning, at ødelægge endnu mere, ved at invitere politikerne ind på universiteterne? Ifølge Københavns kommune skal færre bevillinger og tidligere lukning af barer være med til at løse støjproblemerne i indre by. Højrefløjen på Københavns rådhus forslår et kommunalt vægterkorps og tyssevægtere (for reel), mens Ali mener, at det Københavnske natteliv kan redes med en festuge med Thomas Helmig og fadøl. I studiet: Ali Aminali, radiovært, socialrådgiver og ikke Rachid Leif Donbæk, jurist og ofte ganske irriterende i Berlingske og Ekstrabladets klummerSøren K. Villemoes, journalist på Weekendeavisen, crowdpleaser og OG københavner Niels Jespersen, chefredaktør hos Netavisen Pio og tidligere venstrefløjstosse i 00’erne

Visit the podcast's native language site