Thiesen taler ud

Mette Thiesen taler ud i et sjældent længere interview. Du kan blandt andet høre, hvordan Thiesen ser på situationen i sit tidligere parti, og hvordan det har været at gå fra at være en topfigur i Nye Borgerlige til en betydeligt mere anonym hverdag som løsgænger i Provianthusets yderste kontorlokale. Og så kigger vi fremad: Er Thiesen moden til en fremtid i Dansk Folkeparti, og hvordan ser hun på den politiske platform, hun som løsgænger har fået? Vært: Alexander Wils Lorenzen.

Om Podcasten

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og mener, når de taler i floskler, spin eller helt udenom. Vi guider dig igennem døgnet, der er gået i dansk politik, vi har hver dag relevante politiske gæster, og vi sætter lys på nogle af de historier, der ikke når avisforsiderne.