S1E6. Antitesen på Løvens hule

Vi er i gang med en grøn omstilling, vi slukker lyset efter os, sætter vaskemaskinen på øko-programmet og forsøger at finde nye bæredygtige energiformer for at rette op på den klimakrise, vi står i. Men i denne episode skal vi tilbage til en slags omvendt verden, hvor vi skulle producere mere, forbruge mere og skabe mere - med kul og olie. Vi skal til den sorte omstilling, hvor en mand skaber en lille grøn spire, der viser sig at blive en afgørende opfindelse i vores grønne omstilling i dag. Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.Medvirkende: Torkil Adsersen, museumsinspektør, Danmarks Tekniske Museum.Tilrettelægger og producer: Luna Lam og Nikolai Sørensen.Redaktør: Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.

Om Podcasten

I Varbergs Danmarkshistorier fortæller vi nogle af de mest fascinerende historier fra danmarkshistorien, som du skal høre for at forstå det samfund, du lever i i dag. Spoler vi tiden tilbage, er der nemlig mennesker, dramaer, konflikter og katastrofer, der ligner os og nu. Sammen med nogle af landets dygtigste historikere og arkæologer dykker museumsinspektør Jeanette Varberg ned i historier, som giver dig ny forståelse og nye perspektiver – og ikke mindst en gribende historie om vores forfædres liv. Så sæt dig godt til rette, lad Netflix gå i dvaletilstand og lad historien gøre resten.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør, Nationalmuseet. Tilrettelægger: Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør: Lucas Francis Claver og Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid, Nationalmuseets mediehus.