Episode 7: Professor emeritus Torkild Andersen (f. 1934)

Selv om Torkild Andersen i sin studietid læste til kemiingeniør, så blev han – efter et par år i det private erhvervsliv – universitetsansat og senere professor i fysik på Aarhus Universitet. I en samtale med professor Henrik Stapelfeldt fortæller han om sin forskning i kemi og fysik og om årene på universitetet, hvor han gjorde meget ud af at få de studerende godt igennem studie- og specialetiden.Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Torkild Andersen og professor Henrik StapelfeldtMusik: Carl Frøkjær-JensenTeknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget august 2021

Om Podcasten

Videnskabens Vidner – en podcastserie fra Videnskabernes SelskabVidenskabens Vidner er en serie podcasts, der fungerer som et levende lydarkiv og dokumenterer nogle af Videnskabernes Selskabs ældste medlemmers videnskabelige arbejde og udviklingen inden for deres fagområder.Hver episode er båret af interviews i dialogform, hvor den personlige fortælling er flettet sammen med udsagn om teorier, metoder og videnskabelige gennem- og nybrud. Videnskabens Vidner er på én gang personlige videnskabsportrætter og præsentation af de forskellige fags historie og udvikling over årtier. De interviewede personer er medlemmer af Videnskabernes Selskab, og de har selv valgt yngre fagfæller som interviewere.Videnskabens Vidner udsendes som podcasts, der sammen med råoptagelserne gemmes for eftertiden. På den måde kuraterer og bevarer Selskabet dansk videnskabshistorie fra det 20. århundrede.