Grum sex

På lytteropfordring handler det igen om sex, når naturvejleder Bjørli Lehrmann besøger biologerne Vicky Knudsen og Johan Olsen. Sidste gang fortalte hun om heftig sex i dyreriget, men denne gang bliver det decideret grimt og grumt. Ude i naturen er parring ofte mere kamp end kærlighed, fordi hunner og hanner sjældent har samme interesse. Men der findes romantiske undtagelser. Trioen kommer rundt om opsigtsvækkende eksempler på parringsritualer og kønsorganer. Hør fx om engangs-penisser, snoede vaginaer og flydende kønsidentitet med tusindvis af variationer. Værter: Vicky Knudsen og Johan Olsen. Gæst: Bjørli Lehrmann, biolog og naturvejleder. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. [email protected]