Verden uden mennesker

Hvordan ville jorden se ud, hvis mennesket enten forsvandt eller bare aldrig havde været her? Biologerne Johan og Vicky tænker tanken til ende sammen med professor Katherine Richardson, som forsker i, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker Jordens tilstand. Katherine er mere bekymret for biodiversitetskrisen end klimakrisen, for når arter uddør, er de væk for altid. Men kan det også ske for mennesket? Og vil det hele så bare gro til i ukrudt, mens invasive arter overtager kontrollen, og der igen bliver koldere? Eller gælder biologiens normale regulerende regler slet ikke for os, så vi uanset hvad nok skal finde en vej? Gæst: Professor Katherine Richardson, Københavns Universitet. Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected] (Sendt første gang 4. marts).

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. [email protected]