12. Du er min bedste ven - En samtale med Nibras Aziz og Obaid Ul-Hassan, også kendt som vindere af TV2-programmet ”Nybyggerne”.

Vores Parforhold - A podcast by Center for Familieudvikling

Categories:

Nibras og Obaids forhold startede ikke med den klassiske stormende forelskelse og romantiske dates. Det begyndte mest af alt med faglige kaffemøder – og et varmt venskab.   I dette afsnit af Vores Parforhold fortæller parret om at mærke en stærk – og næsten sjælelig – forbindelse, bl.a. i kraft af fælles værdier. De tænker tilbage på en gåtur på Kerteminde Strand, som blev et vendepunkt i deres forhold. Og så fortæller parret ærligt om deres indbyrdes forskelligheder og oplevelsen af at tale hver sit sprog, hvilket godt kan ’clashe’ – som dengang i ”Nybyggerne”, hvor Obaid kom hjem med det forkerte gulv til ’rødt hus’. Alligevel vover de ind imellem at gå sure i seng, fordi de grundlæggende hviler i, at de hører hjemme sammen.   Samtalen med Nibras og Obaid er den femte i anden sæson af podcasten Vores Parforhold, hvor forskellige par fortæller, hvordan de oplever kærlighedens væsen. Både når solens stråler lyser den andens ansigt op, og på regnvejrsdage hvor den anden mest af alt er temmelig irriterende.   Vært: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling. Medvirkende: Nibras Aziz, konsulent i Dansk Industri, og Obaid Ul-Hassan, konsulent i Kriminalforsorgen. Også kendt som vinderparret af sidste sæson af ”Nybyggerne” på TV2. Podcasten er produceret af Laundry

Visit the podcast's native language site