22. Samtale med Jacob Johansen om outside-in, forandring og radikal brugerorientering

I dette afsnit har jeg fornøjelsen af Jacob Johansen som er ekspert i innovation og branding, grundlægger af Radical User Centricity, forfatter og foredragsholder. Jacob har boet i Kina de sidste mange år, har en baggrund i både reklameverden og management consulting og er aktuel med bogen: Fra kunde til bruger.Vi dykker ned i Jacobs nye bog og taler om hvorfor det er vigtigt at være outside-in og hvad der skal til for at virkelig være det - og her har Jacob nogle radikale ideer til hvordan man kan tænke anderledes for at lykkes bedre med den transformation. Hør om hvorfor du skal tænke i brugere frem for kunder, hvorfor kundefokus ikke er nok og om voksenbaby - den nye bruger. God fornøjelse med samtalen.Find alle afsnit på www.kunderejsen.com

Om Podcasten

Her finder du mine samtaler med nogle af de skarpeste og mest interessante mennesker der arbejder med kundeoplevelser, kundeledelse, kundeorientering, CX, CEM og mange andre emner som har betydning for kundeoplevelsen. I bund og grund handler podcasten om min nysgerrighed og søgen efter hele tiden at lære nye ting. Jeg hedder Thomas Stack og har arbejdet med kundeoplevelser fra før det var det vi kaldte det - i dag har jeg ansvaret for kundeoplevelsen hos Albatros Travel i København. Jeg håber at du finder samtalerne givende og interessante. God fornøjelse.